Frihed med en begrænset krop, et foredrag med Anette Jørgensen.
Beskrivelse
Kom og vær med til et spændende livsbekræftende foredrag, om at leve livet, på trods af store fysiske begrænsninger.
Anette Jørgensen 62 år kommer og holder sit foredrag: “Frihed med en begrænset krop”
Hun skriver:
Et foredrag
Om min rejse i og med livet.
Om nærdødsoplevelser der bragte ro.
Om længsel efter noget andet.
Om at finde friheden på trods af begrænsninger.
Jeg er som følge af thalidomidskade, født med korte arme og ben, og voksede op uden forældre på forskellige institutioner.
Som 5-årig fremmedgjorde man min krop, ved at udstyre den med proteser “i den bedste mening”.
Efter institutionslivet blev jeg kastet hovedkulds ud i det såkaldte ”rigtige liv”, en kultur med værdisættet familie og arbejde – det diamentralt modsatte, af det liv der havde været “et speciale i institutionslivet”.
I midten af 30’erne så jeg pludselig, at kun jeg var ansvarlig for mit liv, som jeg havde været så vanvittigt vred på.
Det begyndte at gå op for mig at frihed altid er der. Jo mindre vi ønsker os et andet sted hen, jo mere frihed.
Læs evt. mere på min hjemmeside anettejoergensen.dk