Musikquiz

Beskrivelse

Så er det med den største glæde at jeg igen kan invitere til MusikQuiz på Café Vossie i Korsør 

Quizzen bliver afholdt fredag den 14-11-2025 kl 19.30 til kl ca 22.30.
Køkkenet laver denne dag en lækker pulled pork burger

 Husk at nævne det ved bestilling hvis I ønsker vegetar, glutenfrit eller andet 🙂

 Man kan komme og spise fra kl 18.00 

Man dyster i hold og man må være op til 6 personer pr hold.
Det koster 60 kr pr deltagere, hvis man bare vil quizze.
Mad og quiz koster 160 kr pr deltager.
Man tilmelder sit hold nede på Café Vossie eller på tlf. 93881038 (Anette Voss) men antal deltagere, holdnavn og hvor mange der spiser med 

Runderne der skal quizzes i er:
1. Den med 60er 70er 80er
2. Den med Rock
3. Den med Hip Hop & Rap
4. Den med Blandet

🙂

HOLD NU OP HVOR JEG GLÆDER MIG
Tilmelding på tlf. 93881038 til Anette Voss, med antal, holdnavn samt om i vil spise med. Betaling på mobilepay 734412

Beskrivelse

Kom og vær med til afterparty efter J-dag.
Marie og Mathias spiller lidt blandet godt, (lidt julemusik iblandt)
Og vi har en masse specielle julebryg, hvoraf Canta C Ale fra Ørbæk bryggeri er på fad.
Der vil være musik fra kl. 14 og vi lukker når de sidste gæster går hjem

Beskrivelse

Foredrag og samtale med Mandestrik
Kom og hør en inspirerende og ærlig samtale med Rasmus Valentino Mandel, bedre kendt som Mandestrik på Instragram. Rasmus vil fortælle om psykisk sårbarhed og hvordan strikning hjælper til at finde ro i livets mange udfordringer bl.a. som far til to børn.

Cafeen har i samarbejde med Garn på hjul oprettet denne begivenhed, med Tapas, en samtale med Mandestrik, og koncert med duoen Sparholt og Vedel.

Sparholt & Vedel fortæller:
Vi er to fra ’62 – tidligere kolleger og nu gamle venner.
Når vi sidder med vores guitarer i kælderen hos Jesper og snakker om det ydre og det indre, falder snakken på sange som har betydet noget for os gennem vores “livstid”. Dem har vi samlet, og vi præsenterer en times tid med sange til eftertanke af danske artister som CV Jørgensen, Allan Olsen, Johnny Madsen, Gnags og en enkelt svensker.

Tag din mand og veninder med til denne inspirerende aften.
Vi forbeholder os ret til at aflyse ved for få tilmeldte, så tilmeld jer på 93881038 eller i cafeen 🙂

Beskrivelse

Bandet Ruggræs gæster os igen. Kom og vær med til en festlig fornøjelig eftermiddag i selskab med 4 rutinerede og pasionerede musikere der spiller bluegrass.

Beskrivelse

Tommy gæster os igen med sin guitar og sit one man band 

🙂

Han er blues inspireret, og spiller hamrende godt musik. Kom og vær med til en fantastisk eftermiddag i cafeen.
Lige efter en fantastisk frokost i cafeen. Man kan sagtens komme til musik uden at have været med til buffet, men vi lover ikke siddepladser 

🙂

.

Beskrivelse

Bestil bord til denne herlige begivenhed.
Debbie Cameron og Alex kommer og forkæler jer med god mad.
De er gæstekokke i cafeen for en dag, og laver en rigtig lækker efterårs buffet menu.
Pris for buffet er 150 kr , og du kan spise hvad du kan fra 11.30-14.

Menuen er:
Grillede kæmpe rejer i citrongræs smør.
Sprød-stegte kyllinge vinger i sød chilli.
“Sliders” med hakket oksekød, cheddar ost og salat.
“Baby-back” svine ribben grillede med Hoisin glasur.
Grøntsags forårsruller med revet tofu og bønnespirer
Dybstegte panerede løg ringe
Blandet grøn salat med valg af 3 dressinger
“Bubble Potatoes” – luftig og sprødstegt
Grillede majs med saltet smør

Da vi har begrænsede pladser er det først til mølle med bestilling
og betaling 🙂 Bestil bord på 93881038.

Kl. 14 kommer Tommy og underholder med noget skøn musik.

Beskrivelse

Kom og vær med til en anderledes torsdag i cafeen.
Thomas Alcayaga ( Madblogger, kogemand og madstylist) er gæstekok denne torsdag, og menuen står på suppe steg & is.

Menuen er:
Suppe
Langtidsstegt grisenakke
Æbledessert med is

CeresSwing spiller lækker lounge musik til maden.

Pris for hele herligheden er 350,-.

Bestil bord på 93881038. Husk at der er begrænsede pladser, så vent ikke for længe.

Beskrivelse

Kom og vær med til en uhyggelig god aften med halloweenstemning og skøn musik 

🙂

Der er Græskarsuppe til 75,- fra kl. 19 (Ved bestilling senest d. 29/10).
Det er ikke et must at komme i udklædning, men vi lover en præmie for den bedste.
Exited Duo leverer en autentisk og nærværende musikoplevelse, så kom og vær med til en aften med lidt uhygge og god musik.

  Det er desuden uhyggelig gode drinks på kortet.

Beskrivelse

Pia & Drengene spiller igen op til dans i café Vossie d. 24/10 kl. 20.00 Det bliver et brag af en fest 

🙂

Det bliver altid leveret glad og dansevenligt musik og ikke mindst lyd og lyskvalitet sættes meget højt.
Hvilken musik spillers der ?
Pia & Drengene levere musik fra 60 ´erne og op til i dag. Dog meget fokus på 70erne og 80erne.
Det skal være underholdende at spille, siger de, så de spiller det de ka lì
Levende Musik….levende Mennesker.

Med Drengerøvene

Cafeen prøver noget nyt, en dansefest. Kom og vær med til en aften fyldt med dans og god musik. Du kan sagtens komme alene, vi vil gøre alt for at ingen føler sig alene denne aften.

Aftenens band er den lokale duo Drengerøvene, der lover en fest.
Pris for denne aften er 100 kr. incl en flaskøl eller en sodavand.

Drengerøvene er et festligt band med et par rutinerede, legesyge og vaskeægte drengerøve som altid sætter gang i festen.
Drengerøvene spiller alle de goé fra dengang farfar kridtede danseskoene og til dem vi alle kender og kan skråle med på og ryste røv til.
Drengerøvene er kendt for den store flotte lyd og vokaler krydret med kor og energiske soloer.
Kom ind i cafeen og fest med os til et brag af en dansefest.